Krop og sind stimuleres
Døgnrytmelys er udviklet på baggrund af menneskekroppens fysiologi og hjernens funktion, så belysningen understøtter kroppens naturlige døgncyklus. Døgnrytmelys er altså programmeret på baggrund af, at kroppen har brug for forkellige typer belysning i løbet af et døgn for at fungere optimalt.
På den måde tager døgnrytmelys f.eks. hensyn til hvornår man typisk er i dyb søvn, har daglige udsving i blodtryk, præsterer bedst fysisk, producerer forskellige hormoner og så videre.
Hormonproduktion i hjernen er afgørende for en sund døgncyklus. I rapporten “Lys i Psykiatrien: Evaluering af døgnrytmelys” fra 2016 skriver Psykiatrien Syddanmark ved Region Syddanmark følgende om hormonproduktion og døgnrytmelys:
“Menneskets døgnrytme påvirker den rytmiske produktion af flere hormoner (melatonin, kortisol, væksthormon m.fl.), respiratorisk- og hjertefunktion, søvn-vågnetilstand, niveauet af ’alertness’ samt legemstemperatur. Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet, og kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet. Melatoninproduktionen stimuleres under mørkeperioder og undertrykkes af lys i det ydre miljø. Der er således en høj koncentration af hormonet melatonin i blodet om natten og af stresshormonet kortisol om dagen. Melatonin og kortisol er begge påvirkelige af lys og mørke, og det er samarbejdet mellem ’det indre ur’ og balancen mellem signalstofferne, der ligger bag søvnreguleringen. Fungerer balancen ikke, opstår forstyrrelser i søvn-vågenhedsrytmen. Dette kan være skadeligt for både krop og psyke” Psykiatrien Syddanmark
Syn, psyke og hygge
Idriftsættelsen og brugen af døgnrytmelys handler både om det man kan se, det man kan mærke og det man kan føle – uanset om det er bevidst eller ubevidst. Rapporten nævner nemlig, at døgnrytmelys kan opdeles i tre dele, når der tales om, hvordan lyset opleves: det biologiske, det visuelle og det emotionelle.
Det biologiske omhandler det, der er beskrevet ovenfor – nemlig hvordan kroppen og psyken påvirkes af døgnrytmebelysningen. Den visuelle oplevelse handler om lysfordelingen i rummet, hvordan andet belysning på arbejdspladsen ser ud i forhold til døgnrytmelyset samt generel lysstyrke og -temperaturer i døgnrytmebelysningen. Sidst, men ikke mindst, spiller den emotionelle oplevelse også en rolle. Denne del handler om, hvordan den enkelte person oplever lyset og hvilke følelser, det kan frembringe. Det handler altså om en fornemmelse af komfort og tryghed, indtryk af farverne og helhedsoplevelsen af det rum, man befinder sig i.
Rapporten tager desuden udgangspunkt i psykiatriske hospitalsenheder i Aabenraa, Esbjerg og Middelfart, der alle bruger døgnrytmelys som en del af behandlingen af psykiatriske patienter. Moto Muto har programmeret og kommissioneret lysstyringen til både Esbjergs og Middelfarts psykiatriske afdelinger, der begge indgår i forskningsprojektet.
Større trivsel blandt personale og patienter
Evalueringen konkluderer, at der generelt blandt afdelingernes medarbejdere er større tilfredshed med døgnrytmelyset, end med konventionelt fast belysning:
“Den højnede tilfredshed skal ses i lyset af, at en stor del oplever, at døgnrytmelyset medvirker til at optimere døgnrytmen hos medarbejdere og patienter, er behageligt at opholde sig i, virker beroligende og desuden fremmer deres fysiske velvære. Medarbejderne oplever, at især døgnrytmelysets aften- og natlys har en positiv effekt på patienterne, da det er med til at skabe ro på afdelingen (emotionel effekt) og har positiv indvirkning på patienternes søvnkvalitet og søvnvaner, hvor der bl.a. opleves mindre natteaktivitet (biologisk effekt). Det vurderes derfor, at navnlig aften- og natlysets beroligende effekt på patienterne kan være medvirkende til at forebygge konfliktepisoder blandt urolige og ængstelige patienter” Psykiatrien Syddanmark
Desuden fortæller rapport om døgnrytmelyset på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, at 80% af personalet er tilfredse med belysningen, og gerne anbefaler døgnrytmelys til andre. Personalet mener, at især natlyset fører til bedre søvn efter vagt, ro, øget energiniveau og øget fysisk velvære på arbejdspladsen.
Rapporten er tilgængelig her: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/dwn609216