Slider

Moto Mutos koncept

Vores lysstyringsprodukter skaber et system, som tilpasser belysningen i et område til dets omgivelser. Samtidig sætter Moto Muto installatøren i fokus under projektering.

Brugertilpasset lysstyring og kort installation

Moto Muto betyder bevægelse og forandring. Navnet indkapsler den dynamik og foranderlighed, som er vores kernekompetence og filosofi bag virksomheden. Hos Moto Muto ved vi, at lys ikke bare er sort og hvidt. Derfor har vi designet lysstyringssystemer, der kan lyse i regnbuens farver. Vi udvikler og sælger intelligente, brugerdefinerbare produkter, der indgår i  lysstyringssystemer, som muliggør døgnrytmelys og brugerstyret, farvet belysning i bestemte områder. Samtidig har vi gjort installationsprocessen mindre kompleks.

Hos Moto Muto får elinstallatører et standardiseret produkt, der kan udfri subjektive behov. I mange tilfælde kræver projekteringen mindre end ti komponenter fra start til slut. Vi ser desuden ikke, at en kompleks installation skaber en højere brugerværdi. Tvært imod kan vores teknologi automatisk tilpasse sig til sit miljø og justeres efter brugernes behov på trods af, at elinstallatøren får tidligere fri.

 

Installatøren i fokus

Vores tilgang til lysinstallationer nytænker hele processen. Produkterne er kompatible med traditionelle protokoller som for eksempel DALI, DALI2, KNX, DMX og RDM. Der er altså intet nyt under solen i forhold til det protokoltekniske element af Moto Mutos produkter. Vi konsulterer dog installatøren under projekteringen af produkterne, der danner system og skaber synergi i lysstyringen. Derfor assisterer vi den enkelte installatør under projekteringen i fremgangsmåde, opsætning, specifikationer med mere.