Arkivfoto
Slider

Forskning: Plejehjemsbeboere med demens sover bedre efter skarp-lys-terapi

Demens skaber udbredt søvnmangel og -forstyrrelser på plejehjem til gene for både beboere og personale. Det kan nemlig forværre borgerens mentale tilstand. Norsk forskning fastslår dog, at søvnen styrkes væsentligt ved brug af skarpt lys som behandlingsform. Det øger søvnkvaliteten for den demensramte og nedsætter plejebehov om natten.

Læs mere

Når ældre mennesker får konstateret demens, er der ofte behov for den særlige omsorg og ekstra hjælp til daglige aktiviteter, der tilbydes på et plejehjem. Her kan personale desuden følge udviklingen i den ældres demenstilstand, som langsomt forværres. 

Demens påvirker nemlig hukommelsen, personligheden og den logiske tankegang. Det medfølger, at personens adfærd — og egen virkelighed — forandrer sig, hvilket gør personer med demens særligt udsatte for andre mentale følgevirkninger, som depression, ængstelighed og uro. 

Man ser desuden ofte, at ældre mennesker sover for lidt eller for dårligt som følge af sygdommen. Og det gør endnu en gang ældre med demens særligt udsatte, fordi det forringer livskvaliteten og øger risikoen for depression, bipolar lidelse og daglige aktivitetsbegrænsninger. 

Et norsk forskningsprojekt viser dog, at daglig behandling med skarp lys forbedrer både kvaliteten og varigheden af søvn blandt plejehjemsbeboere med demens. 

 

 

Markant bedre søvn

Blandt studiet resultater finder nordmændene, at daglig behandling med skarpt lys — såkaldt boostlys — får beboerne til at falde hurtigere i søvn om aftenen, ligesom der er mindre vågenhed i løbet af natten. 

Inden behandlingen med skarpt lys registrerede plejepersonalet, at det tog over en time for beboerne at falde i søvn i 40 ud af 77 dage — og over 30 minutter 62 ud af 77 dage. Under boostlys-perioden observerede personalet kun 18 dage, hvor det tog over en time at falde i søvn, og kun 39 dage, hvor det tog over 30 minutter. Derfor er der tale om en markant forbedring af beboernes søvnkvalitet. 

Også vågenheden i nattetimerne faldt entydigt. Tidligere vågnede beboere om natten i 15 ud af 77 nætter. Efter daglig lysbehandling observerede personalet kun vågenhed i fire nætter.

 

 

Mindre søvnighed

Forskningsprojektet viser, at beboerne er blevet mindre søvnige i dagtimerne i perioden, hvor boostlysbehandlingen fandt sted. Beboerne gik nemlig en halv time senere i seng, end tidligere, uden at ændre deres vanlige tidspunkt for at stå op om morgenen. 

Selvom beboerne generelt gik senere i seng under lysbehandlingsperioden, faldt den totale vågentid med næsten to timer. Forklaringen er, at det tog beboerne kortere tid at falde i søvn samtidig med, at varigheden af søvnafbrydelser faldt med én time og fandt sted i mindre grad, end tidligere. Alle resultater er konsekvente på tværs af borgerne.  

 

 

Social kontakt påvirker ikke søvnvaner

Forskerne har ikke dokumenteret nogen søvnrelaterede forskelle fra testperioder, hvor de bevidst har ændret hyppigheden af sociale kontakt mellem beboer og plejer. 

På den måde har forskerne kunne isolere lysets effekt fra den sociale kontaktflade for at påvise, at resultaterne alene bunder i lysbehandlingen.

 

 

11 borgere med demens er testet

I alt en mand og 10 kvinder med demens og en gennemsnitsalder på 86 år gennemførte forsøget i samarbejde med Bergen Universitet. Alle deltageres søvneffektivitet var desuden præget af søvnforstyrrelser med en søvneffektivitet under 85 %.

Borgerne havde en middel til svær grad af demens og scorede desuden i gennemsnit 6,8 ud af 18 på en depressionsskala. Samtlige deltagere tog desuden medicin — typisk B-vitaminer, smertestillende, lykkepiller eller hjertemedicin. Ingen af beboerne tog søvnfremmende eller andre medicintyper, der kunne kompromitere forsøgenes søvn- og pulsdata.

 

 

Stillesiddende lysbehandling

Skarplysbehandlingen foregik i to timer dagligt mellem klokken 8:00-11:00, mens der blev spist morgenmad, udleveret medicin og lyttet til radio. I dette tidsrum forholdt borgerne sig nemlig roligt i en stol og kunne sidde 60-70 cm fra lyset. 

Lyskilden, der er benyttet i forsøgene, er en specialdesignet lyskasse (40x15x10 cm) til forsøget, som lyste mellem 6.000-8.000 lux under behandlingen.   

 

 

Muligheder for lysterapi

Moto Muto har ikke taget del i dette forskningsprojekt. Til gengæld leverer vi også en specialdesignet terapilampe til borgere med demens — og den har fået topkarakter af Aarhus og København Kommune efter en testeperiode med fagpersonale.

Solhylden kommer nemlig både med mulighed for døgnrytmebelysning og statiske kolde og varme hvide lysscenarier, der styres lokalt i borgerens bolig. Foruden de terapeutiske gevinster bliver Solhylden rost for sit hjemlige udseende og mulighed for at bruge lyskildens hylde til borgerens private pyntegenstande.

Ved demensplejeboligerne Frejasvænge har de fået leveret to Solhylder, som har fået borgere til at blomstre efter depressive tanker. 

Hør hvordan Solhylden får borger med demens til at blomstre ved Frejasvænge Plejeboliger i Kolind.

 
 

Kort om forsøgets opbygning

Forsøget bestod af to uger, hvor man måler beboernes søvn-vågen-balance under deres vante omgivelser og sociale kontaktflade. Derefter var der to ugers monitoreret forsøg i vante omgivelser med øget social kontakt. De sidste to uger bestod af to timers daglig lysbehandling med koldt hvidt lys med søvnmålinger.  

Borgerens personlige døgnrytme blev målt med armbåndsaktigrafer og sygeplejevurderinger. Søvneffektivitet steg fra 73 % til 86 %. Tilsvarende stigning blev vurderet af sygeplejen og var konsekvent på tværs af borgere.

 
 Kilde:

Fetveit, A., Skjerve, A., & Bjorvatn, B. (2003). Bright light treatment improves sleep in institutionalised elderly – an open trial. International Journal of Geriatric Psychiatry, 18, pp. 520-526.