Sanserum på Afd. Q2, Aarhus Universitetshospital Risskov (arkiv)
Moto Mutos Sansevogn (arkiv)
Moto Mutos Sansevogn (arkiv)
Moto Mutos Sansevogn (arkiv)
Slider

Forskning: Sansebehandling mindsker depression og angst hos demente – borgertilpasning er vigtigt

Borgere med demens oplever ofte depression og angst, som følge af gradvis nedsat fysisk og mental formåen. Behandling af ældre med demens matcher nemlig ikke altid deres evner. Derfor har forskere undersøgt om sansebehandling kan styrke livskvaliteten — og med stor succes. Resultaterne viser nemlig, at sansebehandling reducerer depression og angst, og styrker kommunikation og livsglæde hos demente. Men samtidig reserverer sanserummet gevinsterne til de mest velfungerende, lyder kritikken.

Læs mere

Indre uro bliver til en kaotisk adfærd for mere end 80 pct. af ældre mennesker med demens, fastslår et studie. Demens påvirker nemlig det område i hjernen, der sikrer hukommelsen, former personligheden og følger logiske slutninger. Derfor kan uro både opstå i kroppen, mentalt eller fra omgivelserne.

Netop fordi demens påvirker dig både fysisk og mentalt har psykoterapi eller medicinsk terapi ikke altid nogen særlig effekt. Ifølge et forskerteam risikerer man af og til at bruge en behandlingsform, der stiller urealistiske forventninger til borgeren. Kritikken lyder, at behandlingen ikke i høj nok grad tager højde for den enkelte borgers nedsatte funktions- eller forståelsesevne.

Derfor har forskerne undersøgt, hvilken virkning det har på demente, når man behandler ved hjælp af sanseindtryk i et såkaldt sanserum.

 

Sanserne løfter livsglæden

Forskningen viser nemlig, at sansebehandling med farvet lys, film og musik forbedrer social interaktion markant hos ældre med demens. Desuden har man påvist mindre angst og depression blandt demente efter sansebehandling, ligesom at livsglæden er steget.

Ifølge forskerne bag projektet er forklaringen, at lys, lyd og levende billeder er nemme at forstå. Det kræver simpelthen ikke særligt store kognitive evner, fordi det foregår non-verbalt. Og derfor bliver selv svært demente borgere stimuleret ved en såkaldt multi-sensorisk behandling.

Sansestimuleringen er nemlig med til at opretholde borgerens sanseapparat. Det roligt strømmende hav i videoen suppleret med lave bølgeskvulp på lydsiden får borgeren til at slappe af mens man arbejder med krop og sind, beretter projektet om.

 

Syge sættes bagerst i køen – behov for tilpasning

Mens den afslappende behandlingsform fremmer en rolig adfærd uden tumult, er der også plads til forbedring, ifølge forskningsprojektet.

Nogle af de demente forsøgspersoner lider nemlig også af andre sygdomme eller fysiske skavanker. Og det kan skabe pludselige smerter, forvirring eller anden uoplagthed inden eller under behandlingen. I nogle tilfælde betyder det, at sanserummet ikke har den ønskede effekt på den enkelte borger.

Forskerne skriver, at man med fordel kan tilpasse sanserummet til den enkelte. F.eks. ved at køre en seng ind i rummet eller klargøre medicinering kort før sansebehandlingen.

Det fremgår også, at sansebehandling ville have en større effekt, hvis det foregik i hjemmet. Trygheden i vante omgivelser og eventuel social samvær med familie eller venner har tidligere vist sig effektiv i behandling af demente. Forskerne påpeger desuden, at en gladere borger også skaber et bedre arbejdsmiljø for de behandlingsansvarlige.

 

Sansebehandling på hjul 

Behovet for fleksibel sanse-terapi møder man også uden for forskningen.

Baseret på en tværfaglig arbejdsgruppe og et praktisk behov i den danske psykiatri har Moto Muto skabt den mobile Sansevogn. Plejepersonalet i psykiatrien havde et nemlig ønske om at spare patient-transporten og klargøringstiden af deres sanserum.

Transport og klargøring kan nemlig forårsage forvirring, frustration, vrede eller andre utilsigtede situationer for borgeren og personale. Det kan spærre for gevinsten ved sanseterapien.

Ligesom de klassiske sanserum har Sansevognen indbygget projektor til video, wallwasher til farvet lys og højtalere til musik.

Sansevognen udgør et værditilbud, der matcher dementes funktionsevne og behandlingsbehov samtidig med, at sansestimuli kan ske, hvor borgeren befinder sig.   

 

40 ældre er sammenlignet

Bag forskningens resultater står tre forskere, der har testet 40 personer med demens i alderen 60-88 år. Disse borgere har forskerne inddelt i to grupper. Nemlig 20 personer, der fortsatte de vante behandlingsformer og 20 personer, der har indviliget i at afprøve sansebehandling.

I løbet af en forsøgsperiode på otte har uger de demente borgere modtaget med tre ugentlige sansebehandlinger af en times varighed. Før og efter behandling har borgere fra begge forsøgsgrupper udfyldt spørgskemaer vedrørende angst, depression, livsglæde og øvrig mental tilstand.

Ved sammenligning af spørgeskemaerne har man altså fundet kunne påvise en entydig bedring af mobilitet, social interaktion samt mental og fysisk helbred blandt de borgere, der har været i sansebehandling.

Scenarierne i sanserummet bestod af lyd, lys og video fra henholdsvis natur eller en bazar.

 

Kilde:

Tahler, A.V., Ahmadi, M.K., & Zamir, F.P. (2015). Effects on multi-sensory stimulation on cognitive function, depression, anxiety and quality of life in elderly persons with dementia, International Journal of Sport Studies. Vol., 5(3), pp. 355-360.