Fotos: Martin Schubert
Ophavsret: Aarhus Kommune

Slider

Posthussmøgen, Aarhus

Moto Muto har designet lysstyring til Posthussmøgen i hjertet af Aarhus, der bidrager til øget tryghed og lysæstetik i det urbane rum.

Læs mere

Mange har besøgt Posthussmøgen og husker det måske som en mørk og lettere utryg passage, der forbinder Fredens Torv og Søndergade i hjertet af Aarhus. Det ønsker kommunen nu at lave om på.

I samarbejde med Lys På Aarhus under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har Moto Muto designet al lysstyring i en ny, moderne version af Posthussmøgen. Moto Muto har været med til at udvikle og designe et nyt lysanlæg, der udnytter det nyopsatte hegns former og strukturer. På den måde skabes en interaktiv lyssætning for borgere, der besøger den smalle genvej.

I stiforløbet sidder nemlig et skilt, der beretter om Posthussmøgens historie, hvor lamper løbende lyser teksten op.

Desuden sikrer vores styring, at lyset for oven taler sammen med en række sensorer ved stiforløbets indgange, således at bølger af lys skyller ind over nye besøgende i Posthussmøgen. Lysscenarierne har Moto Muto været med til at finde på.

Projektet er et samarbejde mellem Moto Muto, Aarhus Kommune, Aarhus Stadsarkiv, Kemp & Lauritzen A/S og iGuzzini.

 

Oplev Posthussmøgen med arkitekten Troels samt Marie og Thomas, der er projektledere hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Videoen tilhører og vises med tilladelse fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

 

Se i videoen, hvordan bølger af lys skyller ind over fodgængerne mod deres færdselsretning.

Produkter