Slider

Forskning på Riget: Døgnrytmelys stabiliserer stroke-patienters søvn

Døgnrytmelys skaber faste rytmer for udskillelse af søvnhormonet melatonin. Sådan lyder den overordnede konklusion i et forskningsprojekt fra Københavns Universitet. Efter at have sammenlignet belysning på Rigshospitalets patientstuer, har forskerne for første gang påvist, at døgnrytmelys stabiliserer søvn blandt stroke-patienter.

Læs mere

Et hold af forskere, der er tilknyttet København Universitet, påviser for første gang, at døgnrytmelys har en fremmende effekt i rehabiliterende forløb for stroke-patienter. Døgnrytmelysets dynamiske efterligning af naturligt lys stabiliserer nemlig udskillelsen hormoner, der styrker patienternes personlige døgnrytme.

Forskerne har sammenlignet blodprøver fra 43 patienter der har været udsat for en hjerneblødning eller et slagtilfælde. For at måle belysningens effekt på patienterne er patienterne blevet fordelt ligeligt og tilfældigt i områder med henholdvis traditionel loftbelysning og dynamisk døgnrytmebelysning. Under forsøget var døgnrytmelyset placeret i loftet og på vægge bag patientsenge. På den måde har forskerne systematisk overvåget hver patients rytme af søvnhormoner i blodet baseret på syv daglige blodprøver i  minimum 14 dage. Eksperimentet er foregået på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet i København med tilsagn fra National Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet.

Døgnrytmelys skaber faste søvnrytmer

Netop søvnhormoner og deres daglige cirkulation i kroppen påvirker indlagte borgeres balance mellem vågne og ikke-vågne timer. Melatonin og kortisol er begge søvnhormoner, der produceres i hjernen. Begge skal de gerne udskilles i kroppen på faste tidspunkter hver dag for at mennesker får en sund døgnrytme.

Som det første studie påviser forskerne at en stroke-patients personlige døgnrytme stabiliseres, når vedkommende eksponeres for døgnrytmebelysning. Det viser sig nemlig, at niveauet af melatonin i blodet stiger væsentligt blandt patienter, der er eksponeret for døgnrytmelys. Samtidig er rytmen for hormonproduktionen blevet mere fast. Det vil sige, at patienternes personlige døgnrytme stabiliseres, når de udsættes for døgnrytmelys. For patienten betyder det, at vedkommende har nemmere ved at falde i søvn på relativt faste tidspunkter.

Hormonudskillelse stabiliserer søvn

Studiet fastslår at blå bølgelængder i døgnrytmelyset om dagen øger udskillelsen af melatonin om natten blandt patienterne.  Natbelysningen i døgnrytmelyset indeholder samtidig ingen blå bølgelængder, der kan forstyrre melatoninudskillelsen. På den måde bidrager døgnrytmelys til, at patienter ikke alene har nemmere ved at falde i søvn på det rigtige tidspunkt, men også at patientens søvn i mindre grad bliver forstyrret af lyset.

Forsøget viser desuden, at den faste udskillelse af kortisol er normal ved både indlæggelse og udskrivning. Det mener forskerne kan skyldes, at kortisol ikke påvirkes af henholdsvis fuld dagslys og mørke. I stedet påvirkes kortisol især af belysning, der simulerer daggry i morgentimerne.

Resultaterne, der er de første af sin slags blandt patienter, der har været udsat for hjerneblødning eller slagtilfælde, giver anledning til mere forskning. Holdet bag projektet opfordrer nemlig til, at man undersøger døgnrytmelys i lignende miljøer for at lære mere omkring anvendelsen af døgnrytmelys i praksis.

Referencer:
West, A.S., Sennels, H.P., Simonsen, S.A., Schønsted, M., Zielinski, A.H., Hansen, N.C., Jennum, P.J., Sander, B., Wolfram, F., Iversen, H.K. (2019). The effects of naturalistic light on diurnal plasma melatonin and serum cortisol levels in stroke patients during admission for rehabilitation: A randomized controlled trial, International Journal of Medical Sciences, 16(1): 125-134.