SH1
SH3

Aarhus og København Kommune giver Solhylden topkarakter

Et kommunalt samarbejde mellem Aarhus og København giver fem stjerner til Solhylden efter at have testet hyldens effekt på ældre borgere i fem uger. I rapporten fremgår det bl.a., at lysterapien skaber bedre og dybere søvn, roligere morgener og mindre aktivitet blandt beboerne om natten.

Læs mere

Flere og flere plejecentre integrerer LED-lys med tilhørende betjeningsformer i både Aarhus og København. Derfor er de to kommuner gået sammen om en evaluering under ledelse af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. LED-lys kan nemlig nedbringe det kommunale energiforbrug, ligesom det kan udvide plejecentrenes behandlingsmuligheder.

Formålet med projektet er således at sikre, at svage ældre i plejeboliger får den rette mængde og type lys igennem lysterapi på en fleksibel og omkostningseffektiv måde. Dermed ønsker man fra kommunernes side, at styrke den ældre borgers personlige døgnrytme, søvn samt fysiske og psykiske helbred vha. belysning. Projektet tester forskellige former for mobilt og personligt lys til behandling af ældre borgere. Blandt lysløsningerne findes Solhylden, der er udviklet netop til lysterapeutisk behandling af ældre.

"Borgere oplever bedre og dybere søvn, roligere morgener samt er mindre aktive om natten" Aarhus & København Kommune

 

Der er foretaget før- og eftermålinger af henholdsvis ældre borgeres søvn, træthed, angst og depression. Målingerne er foretaget af lokalt plejepersonale baseret på 26 borgeres adfærd over fem uger.

Projektet kan tilgås her: https://velfaerdsteknologi.aarhus.dk/innovation/test/teknologier/behandling-traening-sundhedsfremme/mobilt-og-personligt-lys/#1

Fem stjerner til Solhylden

Om Solhylden meddeler rapporten blandt andet, at lysterapi skaber bedre og dybere søvn, roligere morgener og mindre uro om natten hos borgere. Desuden mener 100 % af de adspurgte, at Solhylden med dens enkle og stilfulde udseende passer ind i boligen, ligesom at lysarmaturets hylde hjemliggør Solhylden og nem kan integreres i boligens indretning.

Derfor kvitterer Aarhus og København Kommune altså med fem ud af fem stjerner til Solhylden, der også er opkaldt efter Jordens livgivende stjerne. Hylden kan nemlig simulere den naturlige døgnrytme, Solen bibringer mennesker. Om Solhyldens design melder projektets bilag desuden, at armaturet lykkes med ikke at skabe blænding, selvom hyldens kraftige lyskilde kan lyse en kold hvid intensitet helt op til 7.600 Kelvin.

 

SOSU-hjælperen Silvia Jensen fortæller, at Solhylden har en positiv effekt på demente borgere på plejecenteret Frejasvænge.