Ved hjælp af Moto Mutos Zone Controller og Network Controller kan både personalet og børnene nemt styre belysningen. Bare fire fysiske trykknapper gør, at man nemt kan veksle mellem forskellige farvescenarier og almindelig hvid loftbelysning.
"Det er genialt, fordi det er meget brugervenligt, og alle kan være med. Børnene synes det er sjovt, når alting bliver grønt, blåligt eller lilla derinde, så man ser underlig ud. De bruger det også meget til at skabe en oplevelse af, at solen går op eller ned" Tina, pædagog, Børneuniverset Sønder Stenderup
Moto Mutos farvede lys supplerer ikke bare børnenes leg, men også de øvrige installationer i rummet. Pædagogerne vil gerne stimulere børnenes sanser gennem æstetik og indtryk. Derfor suppleres lyset af bl.a. en gennemsigtig vandbeholder med boblende vand, børnene kan inkludere i sin leg.