Foto: arkiv
Slider

Forskning på Riget: Døgnrytmelys afhjælper udbrændthed blandt stroke-patienter

Borgere, der overlever slagtilfælde, er ofte indlagte i længere perioder med nedsat førlighed. Det betyder, at denne patientgruppe ofte opholder sig indendørs og kommer i underskud af naturligt lys. Nu bekræfter et studie fra København Universitet dog, at dynamisk døgnrytmebelysning kan være med til at afhælpe underskudet. Studiet påviser desuden, at døgnrytmelys, som det første ikke-medicinske middel, kan reducere forekomsten af fatique blandt stroke-patienter i genoptræning.

Læs mere

Apopleksi er i dag den diagnose med flest eksempler på dødsfald, nedsat førlighed og handicap i en samlet betragtning, skriver studie fra Københavns Universitet. I folkemunde kendes sygdommen måske bedre som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen eller under det engelske begreb stroke. Et studie påviser nu, at belysning kan forbedre rehabiliteringen af patienter, der overlever. Døgnrytmelys kan nemlig nedsætte den fatigue, mange oplever efter et slagtilfælde og som hidtil har været svært at behandle.

Begrebet fatigue dækker over en udmattelse, der ikke nødvendigvis afhjælpes af mere eller bedre søvn. Desuden opleves belastningen subjektiv og varierer fra patient til patient, og denne udbrændthed opstår ofte som følge af andre sygdomme, som for eksempel gigt, sclerose, cancer og altså apopleksi.

Mangel på naturligt lys

Døgnets naturlige balance mellem dagslys, skumringstid og mørke påvirker menneskers naturlige døgnrytme. Derfor er faste intervaller med naturligt lys — eller kunstig belysning — afgørende for optimal vågenhed og søvnkvalitet. Man kan opleve en forstyrret døgnrytme efter længere tids indlæggelse på et hospital, fordi belysningen i de fleste tilfælde enten er tændt ved en fast lysintensitet eller helt slukket. Man oplever altså ikke generelt, at hospitalsbelysningen tager hensyn til, hvilket tidspunkt på døgnet, det er, eller om patienten har mulighed for at bevæge sig ud i det fri for at opretolde en døgnrytme. Derfor gælder det også for stroke-patienter, der ofte er indlagte i lange perioder med lav mobilitet og langsom genoptræning, at de kan opleve forstyrrelser i deres personlige døgnrytme, fordi de mangler lys.

Med udgangspunkt i underskuddet af naturligt lys har et hold forskere derfor undersøgt, hvad kunstigt døgnrytmelys har af effekter på patienter på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet. For selvom døgnrytmelys ofte bruges som supplement til naturligt lys, kan det også anvendes som et effektivt alternativ, hvis man er ude af stand til at komme ud under åben himmel.

Mange patienter er involveret

For at undersøge døgnrytmebelysningens effekt i forhold til standardbelysning, opdelte forskerne forsøgets deltagere op i to grupper. En gruppe opholdt sig primært i traditionel loftbelysning, mens en anden primært opholdt sig i døgnrytmelys, der var installeret i loftet og på væggen bag patientens seng.

I forsøgsperioden svarede patienterne på en række spørgeskemaer omhandlende søvnighed, oplevet søvnkvalitet, søvnvarighed og fatigue. Spørgeskemaerne blev besvaret ved indlæggelse og minimum to uger frem, for at måle forskellen på patientens velbefindende over tid. I alt har 71 patienter, der alle har været udsat for et stroke, gennemført forsøget.

 

Forsøgene har fundet sted i samarbejde med en række patienter på Rigshospitalets Neurologiske Klinik.

Den første behandling uden lægemidler

Studiets resultater viser entydigt, at patienter, der har været eksponeret for døgnrytmelys, sover bedre, end patienter eksponeret for normal belysning. Ifølge forskernes resultater vågner de ‘friske og veludhvilet’, hvilket ikke er entydigt for den anden patientgruppe i det kontrollerede førsøg.

Ved udskrivning oplevede patienterne, der omgav sig med døgnrytmelys, mindre fatigue. Dermed er det også første gang, at man i forskningens verden entydigt påviser en reduktion af fatigue blandt post-stroke-patienter uden behandling med traditionelle lægemidler.

Målingerne viser ingen forskel på søvnighed mellem de to grupper. Forskerne mener, at den hjerneskade, apopleksien har forvoldt hos patienterne, er forklaringen på, hvorfor søvnigheden ikke øges, som resultatat af dynamisk døgnrytmebelysning. 

Positive indikationer

Patienter eksponeret for døgnrytmelys oplevede forbedringer i de aktivitetsmæssige, mentale, og fysiske og motivationsmæssige domæner. Resultaterne, der påviser disse forbedringer af patienternes tilstand, er dog her kun tæt på at være entydige. Forskerne indikerer, at de såkaldte domæneforbedringer, der er udtryk for patientens samlede tilstand i krop og sind, havde større sandsynlighed for at gøre sig gældende, hvis der var tale om en anden patientgruppe. Af studiet fremgår det nemlig, at stroke-patienters motivation for rehabilitation er høj, hvilket kan have påvirket deres besvarelse af spørgeskemaerne. Studiet indikerer dermed, at også andre patientgruppers tilstand kan forbedres ved hjælp af døgnrytmelys, fordi en mere fast døgnrytme fra kunstig døgnrytmelys altså sandsynligvis kan øge den enkeltes motivation.

Det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem graden af udbrændthed hos patienten og depression. Det er nemlig dokumenteret, at de blå bølgelængder i døgnrytmelys har en forebyggende og behandlende effekt på depression. Derfor udelukker forskerne heller ikke, at den dokumenterede formindskelse af fatigue kan skyldes, at patienterne oplevede færre depressive tanker, når de blev eksponeret for døgnrytmelys. Dog er det ikke en selvfølge, at stroke-patienter oplever depression i forbindelse med fatigue. 

Generelt ved man meget lidt om fatigue, der ikke må forveksles med søvnighed. Forskellen er nemlig, at søvnighed behandles med søvn, og udbrændtheden i fatigue ikke nødvendigvis afhjælpes af hvile. Derfor kan opdagelsen af den positive effekt ved døgnrytmelys hos patienter med fatigue være starten på et gennembrud, hvis flere studier kan dokumentere lignende effekter i behandlingen af stroke-patienters fatigue.   

 

Referencer
West, A., Simonsen, S.A., Jennum, P., Hansen, N.C., Schønsted, M., Zielinski, A., Sander, B., & Iversen, H.K. (2019). An explorative investigation of the effect of naturalistic light on fatigue and subjective sleep quality in stroke patients admitted for rehabilitation: A randomized controlled trial. Neuro Rehabilitation, 45: 187-200.