Slider

Forskning på Riget: Døgnrytmelys stabiliserer udskillelse af søvnhormoner blandt patienter

Døgnrytmelys stimulerer en fast rytme for produktionen af søvnhormonet Melatonin. Sådan lyder den overordnede konklusion i forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der sammenligner belysningen på Rigshospitalet blandt patienter, der har fået en hjerneblødning eller et slagtilfælde. Projektets resultater er de første af sin slags, hvorfor forskerne opfordrer til at undersøge døgnrytmelys nærmere i fremtiden.

Læs mere

Et hold af forskere, der er tilknyttet København Universitet, påviser for første gang, at døgnrytmelys har en fremmende effekt i rehabiliterende forløb for stroke-patienter. Belysningens dynamiske og automatiske lyssætning simulerer nemlig det naturlige dagslys og tilpasser sig døgnets tidspunkt.

Forskningsprojektet sammenligner blodprøver fra 43 patienter der har været udsat for en hjerneblødning eller et slagtilfælde. For at måle belysningens effekt på patienterne er patienterne blevet indlagt ligeligt og tilfældigt i områder med henholdvis traditionel loftbelysning og døgnrytmebelysning. Døgnrytmelyset var placeret i loftet og på vægge bag patientsenge. På den måde har forskerne monitoreret søvnhormonernes rytme i blodet baseret på syv daglige blodprøver i 14 dage per patient. Eksperimentet er foregået på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet i København med tilsagn fra National Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet.

Døgnrytmelys skaber faste søvnrytmer

Netop søvnhormoner og deres daglige cirkulation i kroppen påvirker indlagte borgeres balance mellem vågne timer og søvnvaner. Melatonin og kortisol er begge søvnhormoner, der produceres i hjernen. Begge skal de gerne udskilles i kroppen på faste tidspunkter hver dag for at mennesker får en sund personlig døgnrytme.

Som det første studie påviser forskerne at den enkelte patients personlige døgnrytme stabiliseres, når han eller hun eksponeres for døgnrytmebelysning. Det viser sig nemlig, at niveauet af melatonin i blodet var steget væsentligt blandt patienter eksponeret for døgnrytmelys. Samtidig er rytmen for hormonproduktionen blevet mere fast. Det vil sige, at patienternes døgnrytme stabiliseres, når de udsættes for døgnrytmelys. Det betyder at de har nemmere ved at falde i søvn på relativt faste tidspunkter.

Søvnhormoner udskilles

Studiet fastslår at blå bølgelængder i døgnrytmelyset om dagen øger udskillelsen af melatonin om natten blandt patienterne. Samtidig forhindrer natlyset, at søvnhormonet forstyres. Natlyset i døgnrytmelys indeholder nemlig ingen blå bølgelængder. På den måde bidrager døgnrytmelys altså til, at man har man nemmere ved at falde i søvn på det rigtige tidspunkt, ligesom at søvnen forstyrres mindre.

Forsøget viser desuden, at den faste udskillelsesrytme af kortisol var normal både ved indlæggelse og udskrivning. Det mener forskerne kan skyldes hormonets ufølsomhed over for henholdsvis dagslys og mørke som sådan. I stedet påvirkes kortisol især af overgangen i mellem det dæmpede natscenarie og belysning, der simulerer dagslys.

Resultaterne, der er de første af sin slags blandt patienter der har været udsat for hjerneblødning eller slagtilfælde, giver anledning til mere forskning. Holdet bag projektet opfordrer nemlig til, at man undersøger døgnrytmelys i lignende miljøer for at lære mere omkring anvendelsen af døgnrytmelys i praksis.

Referencer:
West, A.S., Sennels, H.P., Simonsen, S.A., Schønsted, M., Zielinski, A.H., Hansen, N.C., Jennum, P.J., Sander, B., Wolfram, F., Iversen, H.K. (2019). The effects of naturalistic light on diurnal plasma melatonin and serum cortisol levels in stroke patients during admission for rehabilitation: A randomized controlled trial, International Journal of Medical Sciences, 16(1): 125-134.