Slider

Hasle Vandtårn ved Bispehaverne, Aarhus

Som et led i projektet ”Lys på Aarhus” har Moto Muto omskabt det ikoniske vandtårn i Hasle til et lysende vartegn, der kan ses på mere end 10 kilometers afstand.

Læs mere

Fotograf: Ole Hartmann Schmidt

I forbindelse med tryghedsrenoveringen af boligområdet Bispehaverne i Hasle, ønskede Aarhus Vand at omdanne det sidste, fungerende vandtårn i Aarhus til en lysinstallation.

Moto Muto har stået for både konceptudvikling, projektering samt design af armaturer. Lysinstallationen består af en lysende ”horisont” af RGB-armaturer langs tårnets øverste kant. Horisontens farve og intensitet styres af både tid på dagen samt årstiden.  En blålig ”vandeffekt”-belyser tårnet nedefra. Denne effekt består af en række in-ground spots, der lyser igennem små vandkar.

Disse spots gør desuden at besøgende kan indgå i værket ved selv at kunne kaste skygger på tårnet. Sådan har Moto Muto bidraget til at skabe interaktion mellem lys og borgerne. Moto Muto har altså ikke blot lavet et system man kan iagttage – men også en installation, som man i stor udstrækning kan ”lege” med.

Vandtårnet blev officielt indviet i 2017 med stor interesse fra både borgere og medier. Her kan du se indvielsen, som TV 2 Østjylland dækkede live.

Produkter